Job

 

Seize søger serviceminded regnskabsassistent.

Vi glæder os over stadig flere opgaver – vi har brug for dig.

Hos Seize vil du blive en del af lille team på 3, som hver dag arbejder målrettet for at levere en kompetent og nærværende kundeoplevelse. Du vil skulle løse regnskabsopgaver for kunder i forskellige brancher og skal kunne skabe gode kunderelationer, og du vil få rig mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen af din egen hverdag. Du vil få en arbejdsplads, som vægter en hverdag med god og sund trivsel samt balance mellem arbejde og fritid, og hvor vi ofte tager en frokost gående. Der vil både være mulighed for at have en 4-dages uge og en 5-dages uge, alt efter ønske.

Hvis alt dette lyder tiltalende, så er du måske vores nye kollega!

Er du kvalitetsbevidst, effektiv og får energi af at få tallene til at stemme? 
I jobbet får du en alsidig arbejdsdag, hvor opgaver udføres dels på kontoret og dels på kundernes adresser. Du motiveres derfor af den tætte kunderelation, godt samarbejde og af at sætte kunden i centrum. Vi arbejder næsten udelukkende elektronisk.

Du får opgaver, som passer til dit niveau, og du får høj grad af ansvar for selvstændig opgaveløsning. Samtidigt er dine kolleger og kontorets partnere dine daglige sparringspartnere.

Som regnskabsassistent løser du regnskabsopgaver fra A-Z for kunden. Du kan forvente en travl og udfordrende arbejdsdag, hvor vi arbejder med kunder primært i SMV-segmentet. Dine opgaver vil ligge indenfor følgende områder:

  • Finansbogholderi samt debitor- og kreditorstyring 
  • Momsopgørelser og indberetninger
  • Afstemninger, periodisering samt klargøring til årsregnskab. 
  • Månedsregnskab.
  • Budgetter
  • Likviditetsopgørelser
  • Udarbejdelse og opstilling af års- og perioderegnskaber
  • Skattemæssige opgørelser for selskaber, personlig virksomhed og hovedaktionærer
  • Rådgivningsopgaver tilpasset dit erfarings- og uddannelsesniveau
  • Sparring og videndeling med kolleger
  • Direkte kundekontakt og opbygning af langvarige kunderelationer

Vi arbejder primært i programmerne Uniconta, e-conomic og Microsoft Office pakken, og det er derfor vigtigt, at du mestrer disse.

For at få succes i jobbet er det en forudsætning, at:

Du er fagligt kompetent og kan dit fag samtidigt med, at du er en god kollega. Du har lyst til kundekontakt, og du er god til at tale med mange forskellige mennesker. I din daglige adfærd optræder du professionelt og engageret. Herudover lægger vi vægt på, at du er kvalitetsbevidst og omhyggelig med en høj grad af nøjagtighed og effektivitet. Du har færdiggjort din HD eller Cand.merc.aud.

Vi søger 1 ny kollega med minimum 4 års erfaring fra regnskabsbranchen, og du har egen bil til rådighed.

Interesseret?

Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt efter nærmere aftale. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og CV på mail til bitten@seize.dk

Webdesign af Jacob Leander ApS